Skt. Klemens-Fangel IF, Gymnastik
Vi går nu igang med at planlægge sæsonen 2017 - 18, og såsnart programmet er klart, lægger vi det nye program her på siden.


Programmet 2016 - 17:
MANDAG
16.30 – 17.45
De seje gymnahop piger
Emilie Wittrock - tlf: 20 45 05 25
Gymnastiksalen
Hvis du går i 1 – 3. klasse og har lyst til at lave gymnastik og have det sjovt, så er det her du skal være.
Vi leger, springer, danser, laver akrobatik og en masse andre sjove ting. Derudover skal vi, som vi plejer, med til gymnastikweekend hvor vi sover på skolen, det er altid super hyggeligt. 
Vi forventer at deltage i to opvisninger; den lokale og en ekstra.
Vi glæder os super meget til at se dig
 
18.30-19.30
Motionsdamer
Helle Møller - Tlf. 6110 4975
Gymnastiksalen
Kom og vær med.
 
Træning og motion er en investering i fremtiden, samtidig giver det glæde og livskvalitet. Hele kroppen skal arbejdes igennem, gennem enkle bevægelser, så led og muskler styrkes, kondition og balance forberedes.
 
I løbet af vinteren vil I blive repræsenteret for forskellige måder at intensivere og variere træningen på.  Eksempelvis elastikker, vægte og tabata øvelser.
Vi bygger op henover sæsonen, så alle kan være med.
 
Alsidig god og glad musik vil ledsage øvelserne.  
 
Jeg ser frem til en sæson med jer hvor vi skal svede, grine og nyde det sociale samvær.
Glæder mig til at se jer.
 
TIRSDAG
16.45-17.45
Forældre barn
Katja Petersen - tlf. 21 60 75 86
Gymnastiksalen
 
På Forældre/Barn-holdet skal vi alle ha' sved på panden.
Vi skal løbe, hoppe, krybbe, kravle, hænge med hovedet nedad.
Synge, lave rim og remser og lege med små og store redskaber.
 
Holdet er for børn, der går i dagpleje/vuggestue og deres forældre eller bedsteforældre.
 
16.45-17.45
Rytmik for børn
Taliah Habary, tlf. 28293473
Skolens musiklokale
Er dit barn mellem 3-6 år og elsker at synge og bevæge sig, så et det her lige noget for ham/hende. Vi skal synge, klappe, bevæge os og arbejde med puls og rytmer. Hvis barnet gerne vil have far eller mor med, er de meget velkommen.
Max 15 børn på holdet, efter princippet først til mølle ved tilmelding.
 
17.00-18.00
Q-power, glad yoga
18.15-19.15
Glad yoga
Pia Nielsen – tlf 22 36 10 66
Fælleshuset i Skt. Klemens Parken
Til glad yoga mærker du, hvordan sindet og kroppen arbejder sammen. 
 
De dybe vejrtrækninger giver ekstra energi samt "udrensning af kroppen" og er godt mod stres. 
 
Stræk af muskler, sener og led løsner blokeringer, som giver en bedre holdning og ro i kroppen. 
 
Du opbygger styrke, forbedrer din koncentration og viljestyrke. 
 
 
17.45-18.45
Dans og rytmepiger
Mathilde tlf. 2251 0885 og
Anna tlf. 2041 8064
Gymnastiksalen
Kære piger fra 4. Klasse. Er i vilde med at have det sjovt, mens I rører jer til god musik? Så er dette holdet for jer!
 
Vi kommer til at lave fede og udfordrende serier, som er en blanding af dans og rytme. I kommer til at få sved på panden, men på den sjove måde.
 
Senere på sæsonen skal vi lave opvisninger, hvor vi skal give den max gas, og vise de andre hvor seje I er!
 
19.30-20.30
Fit i det fri
Caroline Bødker Andersen, tlf. 29275755
Udendørs – mødested: Ved hallen
Dette hold henvender sig til kvinder, som vil ud og røre sig i det fri. 
 
Træningen tager udgangspunkt i funktionel træning, som er designet til at forbedre samspillet mellem alle kroppens muskler, da man både træner styrke, udholdenhed, balance og stabilitet på samme tid. Det er kort sagt træning, der skal gøre din krop stærk og velfungerende.
 
Vi træner ved Skt. Klemensskolen samt i den nærliggende natur ved Svenstrupskoven og åen. Derudover vil der også være enkelte ture til Universitetets udendørsbane.
 
Der trænes i alt slags vejr, dog med muligheden for at rykke i skolens gymnastiksal.
 
Der stræbes efter en uformel træningsform, hvor man med garanti får sved på panden, men hvor der også vil være mulighed for både snak og hyggeligt samvær.
 
ONSDAG
9.00-10.00
Let motion
Birgit Nancke - tlf.: 22 16 10 84
Fælleshuset i Skt. Klemens Parken
Alle modne voksne kan komme og få rørt hele kroppen til god musik i varieret tempo.
På ”Let motion” arbejder vi med kroppen fra top til tå. Med udgangspunkt i grundbevægelser arbejder vi med styrkelse af knogler, led og muskler samt vedligeholdelse og forbedring af kondition, balance og smidighed. Der vil i løbet af sæsonen blive arbejdet med forskellige redskaber, bl.a. redondo bolde.

Der lægges stor vægt på, at det skal være hyggeligt og sjovt at motionere - alle kan deltage!

Glæder mig til at se såvel ”gamle” som nye gymnaster.

 
16.45-17.45
Krudtugler
Mette Rosenkrans Andersen –
tlf. 60 11 76 84
Gymnastiksalen
 
Dette er et tilbud til piger og drenge i alderen 3-4 år.
 
Børnene får nogle dejlige oplevelser, de får styrket deres motorik og balance på en sjov og lærerig måde. Det er vigtigt for os, at børnene hygger sig og samtidig får lov til at snuse til, hvad gymnastik går ud på. Børnene får stor mulighed for at møde en masse børn på deres egen alder, på tværs af børnehaver.
Vi laver gymnastik på begynder niveau, hvor øvelserne passer til aldersgruppen, vi bruger redskaber i meget stor stil – ved hver træning er der en redskabsbane, hvor børnene rigtigt får brugt deres krop og brændt noget krudt af. Derud over synger, leger og danser vi til musik.
 
Krudtugle holdet er det første af foreningens hold, hvor børnene er i gymnastiksalen uden mor eller far. De første par gange kan det være rart at have mor eller far med – hvilket er helt ok – men børnene lærer hurtigt, at det er helt fint at mor eller far venter udenfor.
 
Vi glæder os til at se jer, til en sæson med masser af gymnastik, sjov og hygge – som sluttes af med den årlige gymnastikopvisning, hvor Krudtuglerne selvfølgelig også skal med på gulvet.
Hvis I har nogen spørgsmål er i velkommen til at kontakte mig.
 
17.45-18.45
Drenge – 1.-3. klasse
Christian Beider – tlf. 2815 2658 
Gymnastiksalen
Vi laver drengegymnastik af drenge og for drenge!
 
Der skal trænes koordination, smidighed, styrke og masser af seje spring!
 
Udover den traditionelle gymnastik, vil vi også forsøge at snuse til noget lidt mere street, nemlig parkour. 
Der vil være et højt aktivitetsniveau via leg og gymnastik.


I løbet af sæsonen skal vi deltage i et af DGI’s tilbud til drenge, så det bliver en super sæson. 


Vi deltager i vores egen opvisning foråret 2017, hvor vi vil vise alle de lækre tricks, som vi har lært!
 
18.45-20.00
Juniorspring
Christian Beider – tlf. 2815 2658 
Gymnastiksalen
Hej friske drenge og piger fra 4. kl. og op.
Så starter en helt ny sæson med masser af energi.
 
Vi har været på springkursus i løbet af sommeren, så vi skal springe vildt, højt, sejt – cool i trampolin og på teamtrack.
 
Desuden vil vi gøre brug af DGI tilbud henover sæsonen, så det bliver en super fed sæson.
Vi forventer at deltage i en af DGI opvisningerne på Fyn ud over vores egen i Skt. Klemens hallen i foråret 2017.
 
Så mød op – det er nu det rykker!
Glæder os til at se jer.
 
18.30-19.30
Motionshold M/K
Anette Guldborg, Tlf. 25776649
Skt. Klemens Hallen
Som noget nyt er mit dame-og herrehold i år slået sammen til et M/K hold. Det ændrer ikke på konceptet. Glad musik, godt humør og effektiv træning vil fortsat være målsætningen.
 
Jeg glæder mig meget til at tilbyde fornøjelige træningstimer i Skt. Klemens Hallen med både damer og herrer.
 
Der vil være fokus på styrke-, stabilitets-, og kredsløbstræning. Vi vil anvende små redskaber f. eks elastikker, redondobolde, vandflasker mm. Niveauet vil være tilrettelagt til målgruppen 50+ med fokus på balance-, holdningskorrigerende-, udfordrende-, sjov, glad, svedig og hård træning. Er du under 50 år, og har du lyst til at være med, er du selvfølgelig meget velkommen.  Her er plads til alle, og selvom vi er mange, vil vi gerne være flereJ
 
Fornyelsen skal ikke hindre fortsættelse af gode traditioner. Derfor vil der fortsat være sociale arrangementer, hvor damerne og herrerne har hver deres arrangement. Vi vil holde fælles juleafslutning.
 
Jeg ser frem til den nye sæson og håber at se mange nye og kendte ansigter.
Vel mødt
 
TORSDAG
17.15-18.15
Spilopperne
Mimi Kay – tlf. 60601654
Gymnastiksalen
Spilopperne er et gymnastikhold for alle drenge og piger i alderen 5-6 år. 
Vi vil brænde en masse krudt af og have en masse sjove oplevelser med gymnastik. 
 
De små gymnaster vil under træningen lære det grundlæggende i gymnastikken, samt udvikle deres gymnastiske færdigheder. 
Vi vil via leg, øvelser både på gulv og ved brug af redskaber, styrke gymnasternes motorik, balance, styrke og smidighed. 
Jeg vil sammen med mine to dygtige hjælpetrænere Selina & Francesca sørge for, at alle børnene får det sjovt med gymnastik, uanset niveau. 
 
Spilopperne vil igen i år deltage et par timer på gymnastikweekenden, om lørdagen. Her får de mulighed for at opleve glæden / sammenholdet ved at lave gymnastik og bevæge sig sammen med de store gymnaster. 
Jeg glæder mig til at få en masse sjove oplevelser sammen med jer.
 
19.00-20.00
M/K Grundtræning
Helle og Troels Møller –
tlf. 40161501
Gymnastiksalen
Dette er holdet for den modne borger (Ca. 25 til 65 år), der ønsker at opbygge styrke og kondition hen over vinteren evt. som tilskud til den daglige grundtræning.
Der vil blive arbejdet med: Styrketræning, pulstræning, TABATA og cirkeltræning med inspiration af fx EASY linekonceptet. Endvidere vil der indgå elementer af PILATES, core- og balancetræning.
 
Der er garanti for at du bliver rørt, får pulsen op i det røde felt og får arbejdet kroppen godt igennem. Visionen er sjov og skadesforebyggende idræt.

Alle træninger vil bestå af god grundopvarmning, et tema fx TABATA og udstrækning. Sæsonen bygges op så intensitet øges løbende.   


Der er plads til maks. 35 deltagere på holdet og tilmeldingen er efter først til mølle princippet.

 
Skt. Klemens-Fangel IF, gymnastik | Dahlsvej 1 | 5260 Odense S | skfif-gymnastik@outlook.dk | CVR nr. 21 57 56 74